Private guitar lektioner

Jeg bliver ofte spurgt om jeg giver undervisning, eneundervisning, private guitar lektioner. Som noget nyt tilbyder jeg nu undervisning i form af nogle eksklusive enetimer via Skype/online.

Alle er velkomne uanset niveau, stil, baggrund og erfaring. Vi tager udgangspunkt i der hvor du er, det du har brug for at fokusere på.

Undervisning, eneundervisning, private guitar lektioner

Vi kan arbejde med at udvikle din teknik, dit solospil eller dine akkorder og rytmeguitar. Du kan få styrket dit overblik på guitaren eller vi kan kaste os over musikteori – ikke bare forstå teorien, men også hvordan du får det integreret i dit spil.

Vi kan arbejde med hvordan du øver dig og motiverer dig selv bedst. Igen både generelt eller med henblik på optagelsesprøver til musikalske uddannelser for eksempel til MGK eller konservatorierne. Stilmæssigt er der som udgangspunkt ingen begrænsninger.

Der er masser at tage fat på. Som inspiration kan du her kigge på overskrifter/emner jeg ofte tager udgangspunkt i på mine camps.

Alt sammen på en måde og i et tempo, der passer lige præcis dig. Vi kan enten arbejde ud fra en konkret “udfordring” eller mere generelt.

Du har mulighed for at købe én privat lektion, hvis du ønsker sparring, feedback eller mit input på en konkret udfordring. Alternativt kan du spare penge ved at investere i et kortere eller længere forløb i form af en pakkeløsning.

Ud over besparelsen, vil en pakkeløsning give mulighed for en større og kontinuerlig udvikling. Med en undervisningspakke giver det også mulighed for at planlægge hvilken retning vi skal bevæge os i. Det vil sige definere mål og del-mål, samt strukturere forløbet. Det er godt for motivationen og optimerer derfor dit udbytte fra din investering i dit guitarspil og musik.

Med en pakkeløsning bliver du sikret prioritet i bookingkalenderen, (vi kan i princippet aftale alle private lektioner ved bestillingen) da det er begrænset hvor mange enetimer jeg har mulighed for at tilbyde.

Min baggrund som underviser og mentor

Udover et hav af guitar undervisning, eneundervisning, private lektioner, har jeg i mere end 20 år undervist på clinics eller Guitar Camps. Oftest har jeg undervist alene, men jeg har også undervist på clinics med Richard Smith, David Garfield, Guthrie Govan, Chad Wackerman, Lenny Castro m.fl.

Siden 2003 har jeg udgivet fire anmelderroste guitar undervisningsbøger, samt en bog om musikbranchen.

Jeg har i en periode fra 1998 arbejdet som timelærer på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og Det Fynske Konservatorium. Godkendt af Kulturministeriet til ekstern censor ved optagelsesprøver og afsluttende eksaminer på samme konservatorier (1999-2011). Desuden har jeg arbejdet som timelærer i guitar på Konservatoriet i Århus, samt MGK Midtvest.

Jeg har været ansat fra 2007-2016 på Den Rytmiske Højskole, hvor jeg etablerede, udviklede og underviste på Sangskriver- og Producerlinjen. Siden 2000 har jeg undervist samme sted på højt niveau i samspil, guitar, improvisation, musikteori, sangskrivning, musikproduktion, studiearbejde og performance.

1999-2011 foredrag for DMF om musikbranchen og livet som professionel musiker. 2009 workshops for KODA Skolekontakt, ligesom jeg i en årrække var jeg en del af Mentorkorpset hos DPA/DJBFA/DKF.

Hvad koster det

Lektioner af 30 minutterPris i dkr 
1 x 30 mins privat eneundervisning   400,-
3 x 30mins privat eneundervisning1.100,-   (du sparer 100,-)
5 x 30 mins privat eneundervisning1.800,-   (du sparer 200,-)
10 x 30 mins privat eneundervisning3.500,-   (du sparer 500,-)
Lektioner af 60 minutter
1 x 60 mins privat eneundervisning   725,-
3 x 60 mins privat eneundervisning 1.975,-   (du sparer 200,-)
5 x 60 mins privat eneundervisning3.125,-   (du sparer 500,-)
10 x 60 mins privat eneundervisning5.950,-(du sparer 1.300,-)

Hvordan foregår det og betalingsmetode:

Undervisningen foregår som udgangspunkt online/via Skype, men andet kan eventuelt aftales såfremt det er muligt.

Første lektion bestilles via e-mail (privatelesson @ reiff.dk, uden mellemrum). Herefter fastlægges dato og tidspunkt, samt antallet af lektioner, hvis du investerer i en af pakkeløsningerne. Du betaler enten med en bankoverførsel eller via MobilePay til kontoen i den bekræftelse du efterfølgende får for aftalen. Betalingen skal være foretaget og synlig inden lektionen (eller første lektion såfremt du køber en pakkeløsning).

Såfremt du ønsker at købe en af pakkeløsningerne, skal lektionerne være afviklet inden for 6 måneder fra købet. Ubrugte lektioner i en pakkeløsning refunderes ikke.

Ændringer eller aflysninger kan ikke foretages mindre end 24 timer før en aftalt bookning. Glemmer du eller misser du på anden måde en bookning refunderes den desværre ikke.

Soren Reiff - guitar undervisning, eneundervisning, private lektioner
Soren Reiff – guitar undervisning, eneundervisning, private lektioner

Det er en privat lektion

Bemærk at hver lektion er en privat lektion. Du kan altså ikke vise/dele en lektion eller brudstykker fra en lektion offentligt eller på de sociale medier. Du må heller ikke sælge den videre, bruge den til at promote produkter eller events, uden skriftlig aftale med Søren Reiff.