Soren Reiff Club Session

Soren Reiff Club Session

En Club Session er undervisning for en lille nøje sammensat gruppe. Det er et  koncentreret modul,  dedikeret til ét emne, i modsætning til en hel dag på Guitar Camp hvor vi arbejder med adskillige moduler.  En session varer enten 1 ½ eller 3 timer.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på emner/overskrifter vi vil arbejde med på en Club Session. Der er velkommen til at foreslå emner du vil arbejde med ved tilmeldingen.

Soren Reiff Club Session

Emnerne kan for eksempel være:

Solospil

Dit solospil flytter sig mærkbart i løbet af én enkelt session. Vi arbejder med det at improvisere. Hvordan du udvikler ideer og laver sammenhæng i dine soloer. Vi taler om hvordan du opbygger en solo og arbejder med dynamik. Desuden kigger vi selvfølgelig på værktøjerne du kan bruge, når du skal spille solo. Værktøjer som skalaer, arpeggioer, mønstre, frasering, bends, vibrato – kort sagt alle de elementer der indgår i en god solo. Vi fokuserer også på hvordan du selv kan arbejde med dette efter du har været på en Session.

Rytmeguitar

Din rytmeguitar forbedres markant i løbet af én enkelt dag. Vi kigger på både rytmik og omlægninger af akkorder. Vi arbejder med arrangement af rytme guitar – udvikling af roller/figurer. Du får en bevidsthed og nogle håndgribelige værktøjer til næste gang du står i øveren, i et studie og skal spille og udvikle nye guitar-roller. Der bliver jammet og de skæve smil kommer frem efter den der “Wow, det var sjovt” oplevelse.

Lyd og Tone

Guitar, kabler, pedaler, forstærker, plekter og spilleteknikker, alt sammen påvirker din lyd. Vi går i dybden med hvordan du bruger dit bedst muligt. Jeg giver eksempler på hvordan jeg bruger mit og forklarer hvorfor jeg gør som jeg gør.

Musikteori

Musikteori, kan desværre virke skræmmende på mange. Her bliver det forklaret på forståelig vis, med masser af eksempler og teorierne bliver “oversat” til guitar. Vi prøver tingene af og du får prøvet de ting vi taler om. Det bliver ikke bare flyvske regler og teorier. Eksempelvis kan det være vi tager fat i det helt fundamentale for at forbinde skalaer til akkorder eller vi kan flyve afsted og arbejde med kirketonearterne, mere avancerede skalaer, substitutioner, udvidelser på akkorder. Der er masser af muligheder og du er med til at vælge arbejdsområdet.

Soren Reiff Club Session henvender sig til:

Alle guitarister, uanset niveau og stilart

Varighed:

Den korteste sessions er 1 ½ time (for eksempel 18.00-19.30 eller 20.00-21.30)

Den længste session er 3 timer (enten i dagtimer i en weekend eller 19.00-22.00 på en hverdag)

Priser:

En session på 1 1⁄2 time koster 495,- pr. deltager

En session på 3 timer koster 695,- pr. deltager

Mulige Club Sessions i efteråret 2019:

Efterårets Sessions 2019 vil ofte ligge i forlængelse omkring datoerne for Camps, men kontakt mig hvis du kunne være interesseret i at deltage.

Hvis du er interesseret i at deltage, får du et spørgeskema efter fra mig, hvor du kan skrive ønsker om emner du gerne vil arbejde med. Når jeg har fået spørgeskemaer retur fra interesserede deltagere, sammensættes deltagerne til de enkelt sessions, så baggrund, erfaring og interesser passer bedst muligt i forhold til overskrifterne for de enkelte Sessions.

Sammensæt flere sessions som et forløb

Hvis du vil arbejde virkeligt intensivt med ét emne kan du sagtens tilmelde dig flere Club Sessions med samme overskrift. Men det er også muligt at vælge forskellige emner for at få samme bredde som på en Guitar Camp. Det skriver du bare i spørgeskemaet.

Du kan sammensætte de korte Club Sessions som ”forløb”, med flere session over en periode. Jeg kan derfor anbefale at du overvejer at købe for eksempel 3-5 styks. På den måde får du større kontinuitet i det vi arbejder med, og samtidigt opnår du 10% i rabat ved tilmelding og betaling til 5 Club Sessions på en gang.

Du er selvfølgelig velkommen til kun at købe enkelte Club Sessions, hvis du lige har brug for en enkelt guitar-vitamin-indsprøjtning.