Guitar undervisning

Jeg bliver ofte spurgt om undervisning og private guitar lektioner, som alternativ til mine Guitar Camps. Nu tilbyder jeg enetimer, primært via Skype/online.

Alle er velkomne uanset niveau, stil, baggrund og erfaring. Vi tager udgangspunkt i der hvor du er og det du har brug for at fokusere på. Undervisningen foregår i et tempo, der passer lige præcis dig. Vi kan enten arbejde ud fra en konkret “udfordring” eller mere generelt.

Guitar undervisning

Vi kan arbejde med at udvikle din teknik, dit solospil. Det kan også være du ønsker vi skal arbejde med akkorder og rytmeguitar. Du kan få styrket dit overblik på guitaren. Vi kan kaste os over musikteori. Ikke bare forstå teorien, men få det integreret i dit spil. Vi kan arbejde med, hvordan du øver dig og motiverer dig selv bedst. Både generelt eller med henblik på optagelsesprøver til musikalske uddannelser.

Som inspiration kan du også her kigge på overskrifter/emner jeg ofte tager udgangspunkt i på mine camps. Alt er muligt.

En eller flere lektioner?

Du har mulighed for at købe én privat lektion, hvis du ønsker sparring, feedback eller mit input på en konkret udfordring. Alternativt kan du købe en pakkeløsning. Med en pakke, sparer du penge. Besparelsen afgøres af om du ønsker et kortere eller længere forløb.

En pakkeløsning giver mulighed for en mere kontinuerlig udvikling. Det vi også give større mulighed for at planlægge hvilken retning vi skal bevæge os i. Altså definere mål og del-mål, samt strukturere forløbet. Men vi kan altid starte med en enkelt eller få lektioner og så aftale yderligere senere hen.

Med en pakkeløsning kan vi, hvis du ønsker det, aftale alle private lektioner ved bestillingen eller gøre det ad hoc, det er op til dit temperament, hvad du foretrækker.

Min baggrund som underviser og mentor

Udover private lektioner, har jeg i mere end 20 år undervist på clinics eller Guitar Camps. Siden 2003 har jeg udgivet fire anmelderroste guitar undervisningsbøger, samt en bog om musikbranchen.

Jeg har i en periode fra 1998 arbejdet som timelærer på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og Det Fynske Konservatorium. Godkendt af Kulturministeriet til ekstern censor ved optagelsesprøver og afsluttende eksaminer på samme konservatorier (1999-2011). Desuden har jeg arbejdet som timelærer i guitar på Konservatoriet i Århus, samt MGK Midtvest.

Jeg har været ansat fra 2007-2016 på Den Rytmiske Højskole, hvor jeg etablerede, udviklede og underviste på Sangskriver- og Producerlinjen. Siden 2000 har jeg undervist samme sted på højt niveau i samspil, guitar, improvisation, musikteori, sangskrivning, musikproduktion, studiearbejde og performance.

Hvad koster det

Lektioner af 30 minutterPris i dkr 
1 x 30 mins privat eneundervisning   400,-
3 x 30mins privat eneundervisning1.100,-   (du sparer 100,-)
5 x 30 mins privat eneundervisning1.800,-   (du sparer 200,-)
10 x 30 mins privat eneundervisning3.500,-   (du sparer 500,-)
Lektioner af 60 minutter
1 x 60 mins privat eneundervisning   725,-
3 x 60 mins privat eneundervisning 1.975,-   (du sparer 200,-)
5 x 60 mins privat eneundervisning3.125,-   (du sparer 500,-)
10 x 60 mins privat eneundervisning5.950,-(du sparer 1.300,-)

Hvordan foregår det og betalingsmetode:

Undervisningen foregår som udgangspunkt online/via Skype, men andet kan eventuelt aftales såfremt det er muligt.

Er du interesseret så skriv endelig til mig. Du kan også bestille første lektion via linket her. Skriv endelig, så aftaler vi dato og tidspunkt. Du betaler enten med en bankoverførsel eller via MobilePay. Det gøres til kontoen i bekræftelsen du får for aftalen. Betalingen skal være foretaget og synlig inden lektionen.

Ændringer eller aflysninger kan ikke foretages mindre end 24 timer før en aftalt bookning. Glemmer du eller misser du på anden måde en bookning, refunderes den desværre ikke. Lektionerne være afviklet inden for 6 måneder fra købet. Ubrugte lektioner i en pakkeløsning refunderes ikke.

Soren Reiff - guitar undervisning, eneundervisning, private lektioner
Soren Reiff – guitar undervisning, eneundervisning, private lektioner

Det er en privat lektion

Bemærk at hver lektion er en privat lektion. Du kan altså ikke vise/dele en lektion eller brudstykker fra en lektion offentligt eller på de sociale medier. Du må heller ikke sælge den videre, bruge den til at promote produkter eller events, uden skriftlig aftale med Søren Reiff.