Logic Camp

Logic Camps i foråret 2022.

 Det har ikke været muligt at afholde Logic Camps længe.  Jeg håber inderligt at det bliver muligt at afholde Camps i foråret 2022. Du kan skrive til mig via dette link, hvis du interesseret i at komme på Logic Camp.

Som det er ud nu er følgende datoer i spil i foråret 2022:

8. januar – København
22. januar – Jylland
23. januar – Jylland
5. februar – København
6. februar – København
19. februar – Jylland eller København
20. februar – Jylland eller København
5. marts- Jylland eller København
6. marts – Jylland eller København
19. marts – Jylland eller København
20. marts – Jylland eller København
2. april – Jylland eller København
3. april – Jylland eller København
30. april – Jylland eller København
1. maj – Jylland eller København

Logic Pro X Camp

Det er 5 år siden jeg blev Apple licenseret Logic Pro X instruktør i London. Og jeg nyder at kunne nørde alle de muligheder programmet tilbyder.

Som noget nyt tilbyder jeg nu et Logic kursus – en Logic Camp. Vi arbejder udelukkende med Logic Pro X og alle de fantastiske muligheder programmet giver. Ønsker du at nørde guitar skal du følge linket her til mine Guitar Camps.

På en Logic Camp arbejder vi med at indspille, arrangere, producere, mixe og en masse andet af alt det som programmet tilbyder.

Hvem er kurset for?

Kurset er for alle, uanset om du synger eller spiller et instrument. Det kan også være du slet ikke spille et instrument, men udelukkende vil lære at indspille, producere eller mixe i Logic Pro X – så er kurset også for dig.

Det er for dig, der gerne vil have en grundig introduktion til programmet. Enten fordi du overvejer at anskaffe dig programmet eller lige har anskaffet det. Det kan også være du har programmet, men aldrig har fået gennemgået dets mange funktioner og muligheder ordentligt. Uanset hvad kan kurset styre dig mod at udnytte programmet bedst muligt.

Kursets indhold

På kurset gennemgår jeg alle de vigtigste muligheder programmet tilbyder dig. Funktioner jeg selv bruger hver dag, når jeg indspiller, mixer og producerer musik. Alt det jeg gennemgår, afprøver du undervejs. Denne “hands-on” tilgang er essentiel, for at du efterfølgende kan bruge og udvikle videre på de nye teknikker og kompetencer.

Emneoverskrifter

Sådan kommer du i gang med Logic Pro X

Programmets opbygning, vinduer og interface, samt opsætning af et projekt/sang.

Optagelse af lyd

Opsætning af lydkort. Vi kigger på latency, samplerate og andre “farlige” ting. Det er nemlig ikke hverken farligt eller kompliceret, det lyder bare sådan. Vi arbejder med optagelse af et enkelt track og optagelser af flere tracks. Derudover punch ind, ud og auto punch. Kort sagt alt som er relevant omkring optagelse af lyd.

Rediger dine indspilninger

Redigerings værktøjer, redigering af regioner. Det betyder vi også ser på redigering af filer og sammensætning takes, det som hedder fades/crossfades. Vi kigger på alle de andre relevante redigerings redskaber. Der er masser af tricks, key commands og shortcuts. Super brugbare redskaber, som letter arbejdsgangen vildt meget.

Virtuelle instrumenter/software instrumenter

Drummer er en super cool og brugbar feature Logic Pro X tilbyder. Men hvordan laver du et tromme track med drummer-funktionen? Her lærer du, hvordan du arrangerer det, tilpasser det til dit projekt og arrangement. Det vil sige tilpasser både det som spilles og lydene, samt bruger trommerne til at synkronisere timingen på andre instrumenter.

Software synths, samplere og indbyggede midi instrumenter. Hvordan vælger du lyde, indspiller med dem og redigerer i indspilningerne. Hvordan klipper du ind og ud af indspilninger, samt retter timingen på det, du har indspillet.

Brugen af Apple loops i et nummer. Der er rigtig mange loops med i Logic Pro X. Det giver masser af muligheder, men man kan også miste overblikket, det løser vi.

Mixning

Organisering af vinduer og tracks. Tilpasning af niveauer og panoreringer, grupper og submixning. Hvordan du bruger eq’s, compressors, modulations effekter, delay og rumklang og opsætning af alt dette.

Afslutning af en produktion

Hele fasen fra du starter på et track i Logic til det ligger på internettet. Hvordan afslutter du en produktion, bouncer filen, så du kan dele den færdige indspilning med andre.

Extra og mulige emner

Behandling af Pitch og Time. Logic giver dig mulighed for at efterbehandle indspilninger. Således kan du rette falske toner til eller rette timingen i det indspillede så den bliver mere præcis.

Få et track til at følge et andet tracks timing eller rytmik.

Automation af niveauer og effekter i et mix.

Tips og tricks, extra redskaber med mere.

Det praktiske

Kurserne vil afholdes enten på lørdage eller søndage. Der kommer Logic Camps både på midtsjælland og i midtjylland. Skriv til mig her hvis du ønsker at deltage, så aftaler vi dato efterfølgende.

På de kurser jeg holder på Sjælland vil der (for et begrænset antal deltagere) være mulighed for at låne en computer på stedet. Det vil dog være super, hvis du selv har en computer med programmet på, som du kan medbringe på kurset.

Du behøver ikke være rutineret med Logic Pro X, men har du allerede nogle færdigheder i programmet, får du bare flere værktøjer og shortcuts. Det vil optimere dit workflow.

Kurset varer fra kl. 9.00-17.00, med en frokost pause og nogle mindre kaffepauser undervejs. Max. 8 deltagere på hvert kursus. Pris 1.875,-

Kontakt mig her hvis du er interesseret i at deltage på en Logic Camp. Husk at skrive om du er interesseret i at låne en computer på stedet.

Tidligere var følgende datoer i spil – men alle er indtil videre udsat/aflyst.

  • 9. januar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 10. januar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 16. januar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 17. januar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 24. januarKlauzdal i Herlev
  • 30. januar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 31. januar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 6. februar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev
  • 7. februar – enten Nørgaards Højskole i Bjerringbro eller Klauzdal i Herlev

Håber at afholde de aflyste Camps fra start Febuar og den efterfølgende periode.